lørdag den 28. april 2012

Andre kreativiteter

Ind imellem leger jeg da også med en masse andre kreativiteter. Især i højtiderne eller når jeg får en idé til noget nyt spændene!

Et krybbespil. Figurerne er lavet af stof, pap og trækugler. Stalden er pinde fra naturen, som er limet sammen med limpistol.

Lidt tegnerier bliver det også til. Det er svært at lave portrætter af en person der ikke eksisterer. Kvinden er for i øvrigt grønlansk inspireret - eftersom jeg pt. bor i Grønland. Især det grønlandske perlesjal har gjort indtryk på mig.

Så fik jeg også prøvet at lave en candwrapper. Det er slet ikke så svært som man tror, men dog synes jeg det var meget svært at sy lynlåsen i. Jeg havde fundet en hjemmeside, med videoer der viser hvordan man gør. Men kunne godt have brugt en lidt bedre beskrevet video i forhold til lynlåsen. Tager gerne imod gode råd!? :)
 
Fine øreringe. Filtkugler, grønlandske perler, broderigarn og øre-
hængere. Efter opskrifte fra hendes verden.
 
 

Striktøjet

Da jeg lærte at strikke, kunne jeg kun strikke ret og vrang - og lige op. Så det blev til mange halstørklæder, hagesmække, grydelapper, penalhuse og punge. Men jeg fik endelig taget mod til mig og greb en opskrift. Der var mange af forkortelserne jeg ikke vidste, hvordan man skulle udføre -men heldigvis kunne jeg finde ud af hvordan på de forskellige hjemmesider. Så det blev til hagesmække, hjemmesko og nu har jeg endelig lært at strikke sokker og sweatre, som var mit store mål. Så må man vist godt være lidt stolt!
Hue str. ½ år. Strikket på p 3 og 4 i carprice garn efter
opskrift i bogen "sødt og blødt - strik til prinser og prinsesser".


Så blev jeg også færdig med lillesøsters cardigan/sommerjakke.
Den er strikket i en silkegarn på p.3. Opskriften er fra Drops. Ret
hele vejen og med hæklede kanter. Jeg valgte selv nogle smarte
sølvknapper til, som sætter prikken over i´et. En nem og ligetil opskrift.


En str. 12-18 mrd. til min lille niece. Strikket i Bumbo strømpegarn på p 2½. Opskriften fundet på bumbos hjemmeside.

En str. 36-38. Strikket i Bumbo strømpegarn på p 2½. Opskriften fundet på familiejournalens hjemmeside.

En bolero i str. 6. Strikket i en akrylgarn der hedder caprice på p. 3½. Jeg har selv valgt at pynte den med knapper og hæklet cirkler. Det er en drops strikkeopskrift.

En oversize T-shirt, strikket i bumbo bomuld på p. 3. Opskriften er af egen fri fantasi og mål.

En bamsegiraf til min niece, da hun blev født. Strikket i Bumbo bomuld på p 2½. Opskriften er fra familiejournalen.

Hjemmesko i str 1 år. Strikket i Bumbo akrylgarn på en p 3. Opskriften er fra familiejournalen.

Lækker sweater i Deco garn. Strikket på p 3½ og 4. Opskriften er fra familiejournalen. Jeg har selv fundet på mønstret, samt taget flere ind, for at få en tættere hals.


Endnu et par sokker til min lille niece.